| | Steen Iversen blev årets VIP på BGIF-Fodbolds generalforsamling BGIF Nyheder 2. marts 2012 - 22:40 af: Anders Grubach Madsen BGIF-Fodbold afholdte fredag 24. februar den årlige generalforsamling i Bramdrupdam Hallerne. Den forløb stille og roligt med vedtægtsændringer, en udvidelse af bestyrelsen, beretningen om en sund økonomi og kåringen af årets VIP som højdepunkterne. Ca. 20 medlemmer af BGIF-Fodbold havde fundet plads i kalenderen til at deltage i den årlige generalforsamling, der denne gang blev afholdt uden formand, Henrik Larsen, der var på rejse udenlands. Formanden samt økonomichef, Maria Christensen, og Vibeke Krigslund, der det seneste år har været med som "føl" i bestyrelsen, blev dog valgt uden modkandidater.
Ole Damborg blev valgt til dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Efter oplæsning af formandens beretning og en kort gennemgang af udvalgsberetningerne, der kan læses andetsteds på hjemmesiden (brug dette link), blev regnskabet for 2011 fremlagt. En regnskab, der fik rosende ord med på vejen, og som konsoliderer klubbens i forvejen stærke økonomi. 
Bestyrelsen fremlagde i indkomne forslag tre små vedtægtsændringer, der alle blev godkendt. Se vedtægtsændringerne her
Efter valget til bestyrelsen, hvor de tre førnævnte blev valgt/fik genvalg, og valg til revisor, hvor Jørn Dam Jensen, blev genvalgt, blev der under eventuelt debatteret kridtmaskine, rekruttering og frivilligt arbejde.
Afslutningvis blev Steen Iversen kåret til årets VIP i BGIF-Fodbold for hans enestående indsats i sponsorudvalget, hvor han - næsten ene mand i marken - har skaffet mange midler til gavn for alle klubbens medlemmer.
Dirigenten lukkede herefter generalforsamlingen.
Tak til alle de fremmødte. | 


 |